Bliv Frivillig i Vor Frue Kirke

At være frivillig

Gennem frivilligt arbejde har du mulighed for:

  • At gøre noget for nogen
  • At have social kontakt med andre mennesker
  • At holde dig fysisk og åndeligt i gang

Det er 3 forhold, der anses som nødvendige forudsætninger for et godt liv. De kaldes også "lykkefaktorer".
Alle, både frivillige og de, der modtager den frivilliges indsats, får noget positivt ud af det frivillige arbejde både fysisk og mentalt.

Frivillig i Vor Frue kirke

Til Vor Frue Kirkes mange forskellige arramgementer, nyder vi ofte godt af hjælpende hænder. For nogen er det pærenemt at lave mad, for nogen er det super sjovt at lave lyd og lys, nogen elsker at synge, og for nogen er det hyggeligt at mødes og lave kaffe til kirkens gudstjenester. Opgaverne er mange og varierede.
Har du lyst til at give en hjælpende hånd, og bidrage til den levende kirke som Vor Frue kirke er kendt for at være? Finder du ét eller flere af de ovenstående opgaver interesante, er du meget velkommen til at kontakte: Sognepræst Sophie Nordentoft på tlf. 2942-2089/ sno@km.dk

Krydstogt-gæster i Vor Frue kirke

Aalborg by har gennem de sidste år haft besøg af cirka 110 krydstogsskibe og her har gæsterne - blandt mange tilbud - valgt en guidet tur igennem den gamle bydel, hvor blandt andet Vor Frue Kirke får et besøg. Hver gang et krydstogsskib lægger til havn, aflægger mellem 700 og 800 gæster besøg i Vor Frue Kirke, hvor guiderne fortæller historien om kirken. Der bliver tilbudt kaffe og småkager i caféhjørnet som en velfortjent pause på turen. 

I donationsglas lægger gæsterne ofte et beløb, og for de penge er derindtil nu blevet indkøbt 4 skamler, et gulvtæppe til børnehjørnet, skoletasker til børn med bøger og legesager, samt hæfter med bibelske fortællinger. Endelig er der også købt en julestjerne til juletræet.

Ønsker du at arbejde som frivillig i Vor Frue Kirke, kan du kontakte vores kirkekontor på telefon: 96311180 eller mail: vorfrue.sognaalborg@km.dk.