Chi Gong lørdag formiddag
Begynd din weekend med Chi Gong i Vor Frue kirke - ingen tilmelding - bare mød op
Følgende lørdage har vi Chi Gong kl. 11.00
Resten af 2023:
- 3. juni
- 16. september
- 7. oktober
- 4. november
- 2. december
Hvad, hvordan og hvorfor
Hvad kan være bedre end at møde dagen med glæde, ro og fordybelse?
Vær med, når vi byder velkommen til en stund med Chi Gong i Vor Frue. Mød Ann Pia Kjær, som er vores livsglade og erfarne underviser, og som med smittende livsglæde vil guide dig gennem en halv time med Chi Gong i Vor Frue.
Chi Gong er bevægelseskunst fra Kina, der - gennem flere tusind år - har været brugt til at vedligeholde helbredet, og forhindre eller afhjælpe sygdom. Chi er det kinesiske udtryk for den livsenergi og livskraft der strømmer i kroppen, og som er grundlaget for kroppens helbred, og for vores handlekraft og vores aktivitetsniveau.
Du kan bære dit almindelige tøj, når du deltager i Chi Gong. Bevægelserne er langsomme og meditative bevægelser, så alle kan være med.
Efter Chi Gong fra kl. 11 til 11.30 vil der være en kop kaffe og tid til samvær, og når du forlader Fruens smukke kirkerum, er du klar til at nyde resten af din weekend :)
Vi glæder os til at se dig.
Ingen tilmelding bare mød op!