Bestil en attest
Bestil en attest
Du kan uden omkostninger bestille nye attester på www.borger.dk - søg på "NY ATTEST".
Når du skal bruge en fødsels- og dåbsattest, personattest eller vielsesattest til dig selv, kan du bestille den med det samme, hvis du har MitID.
Bestillingen behandles i dit bopælssogn. Hvis du er født i Sønderjylland, behandles bestillingen af den kommune, hvor din fødsel er registreret.
Hvis du har brug for en fødsels- og dåbsattest eller personattest, forudsættes det, at du er:
- fødselsregistreret eller døbt i Danmark
- registreret på baggrund af international fremmedadoption
Drejer det sig om en vielsesattest forudsættes det, at du er kirkelig viet i en dansk sognekirke.
Levering af attest
Når du har bestilt din attest med MitID, vil den blive leveret via forskellige kanaler, alt afhængigt af, hvilken levering du har krydset af ved:
- digital levering = sendt til din e-Boks ved digital levering
- sendt til din folkeregisteradresse med posten, såfremt du bor i Danmark.
- du afhenter attesten personligt på kirkekontoret mod forevisning af billedlegitimation (ring til os på telfonnummer 96311180 og aftalt en tid)
Hvis du har bestilt en vielsesattest samtidig med f.eks. en fødsels- og dåbsattest, vil du kunne opleve, at vielsesattesten kommer fra det sogn, hvor du blev viet. Det skyldes, at oplysninger om vielsessted for vielser foretaget før 2002 ikke er registreret elektronisk, og derfor skal udskrives fra det oprindelige registreringssogn.
Hvis du bor i udlandet, Færøerne eller Grønland
Attestbestilling fra udlandet, Færøerne og Grønland er desværre ikke muligt elektronisk.
Ring til os på telefonnummer 96311180.
Attest på dine børn under 18 år
Disse bestilles også via www.borger.dk med dit MitID.
Ring til os på 96311180 hvis den attest, du ønsker, ikke fremgår af bestillingsmulighederne.