Vores nye Korshærs- og gadepræst

En hilsen fra Frans

Mit navn er Frans Rossing Andersson, jeg er 40 år, og bor i Kærby med min hustru Sanne, vores tre piger, Ingrid på 12, Eda på 9, Ingeborg, og ikke mindst hele familiens kæledække, vores hund Sonja.

Jeg blev ordineret som præst i 2010 til et embede på Mols/Djursland, og de seneste 6 år har jeg været sognepræst i Aabybro - før det også i en kortere periode i Hjørring.

Under min opvækst boede vi i en årrække i en lejlighed i Aalborg centrum - tæt på Vor Frue Kirke. Vor Frue Kirke er faktisk den kirke, jeg blev konfirmeret i ;)
Så på en måde kan man sige, at jeg vender hjem, men desværre kan jeg nok ikke prale af at have haft det store forhold til kirken i de år, andet end jeg stadig mindes, hvordan jeg på mit værelse kun havde kirketårnets ur til at holde styr på klokken, og hvordan jeg altid måtte strække hals for at se urskiven hen over naboens tag. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle være Korshærs- og gadepræst. Det er stilling, som jeg har gået og ventet og håbet på, og en meget vigtig opgave, som jeg tager på mig med stor ydmyghed.

I første omgang bliver det et stort skifte for mig, i forhold til de præsteopgaver jeg har været vant til. Men jeg ser frem til alle udfordringerne - og først og fremmest glæder jeg mig nu bare til at komme i gang og til at lære alle de mange nye mennesker at kende!

Frans Rossing Andersson
Korshærs- og gadepræst