Vor Frue aftener

Vor Frue aftener - et fællesskab for alle

Vær med, når vi mødes den 1. og 3. torsdag hver måned i tidsrummet kl. 17-19, hvor vi sammen bygger et meningsfyldt fællesskab, hvor fokus er på sang og foredrag.

Det er gratis at deltage i fællesskabet, og du kan vælge at deltage i de arrangementer, der passer dig - eller deltage i alle arrangementer.

Her ser du de planlagte Vor Frue aftener: 

1. september kl. 17: Højskolesang 
Denne aften er fyldt med skøn højskolesang. Peter Schüsler - organist v. Vor Frue Kirke - er tovholder og han sammensætter en septemberbuket med toner af høst og sensommer, hvor han også deler sine tanker om sangene. 

15. september kl. 17: Kulturbroen på jernbanebroen - hvordan blev den til? 
Kulturbroen er i dag blevet en helt naturlig del af bylivet over fjorden imellem Aalborg og Nørresundby. Det tog 12 år, fra ideen til Kulturbroen opstod i 2005, til broen stod færdig i marts 2017.  Jens Toft-Nielsen fortæller om processen, godt krydret med anekdoter, og undervejs vil vi synge sange fra Højskolesangbogen"

6. oktober kl. 17: Højskolesang: Villy Jensen fra Langesgade vælger sangene og fortæller om sin tid i Dronningens Livregiment fra 1963 – 1987.

3. november kl. 17:  Grundtvig og kvinderne
Else Mathiassen arbejder med teater og fortælling i regi af Teatret Bag Havet. Hun har sat sig for at genfortælle Niels Frederik Severin Grundtvigs forhold til kvinder gennem en fortælling om de væsentligste kvinder i forfatterens liv. Vi er inviteret til et performanceforedrag, der understøttes af musikerne Karen Sørensen og Torben Lassen på flygel og trompet. Denne aften er et samarbejde med KulturKlub FOKUS.

17. november kl. 17: Foredrag med Per Seeberg
Vor Frues arkitekt gennem 40 år fortæller fra sit liv. Både om sit eget liv og det liv, han kom til at dele med vores gamle kirkebygning. Et liv, der rummer mange facetter fra bl.a. orgelbyggeri til mange alle tankerne om arkitektur og ikke mindst oplevelser med kirkebygninger.

1. december kl. 17: Salmer til tiden.
Iben Krogsdal er en af vores nyere salmedigtere. Hun evner i sin digtning at omsætte store følelser til hverdagssprog. Angst, fortvivlelse, ensomhed og glæde gøres til noget håndgribeligt og tilgængeligt i Ibens digtning. Vi vil lytte til overvejelser, stemninger og tanker bag hendes salmer og synge enkelte af dem.