Velkommen til Gitte Berg i præstepraktik

Vi er så heldige, at Gitte Berg har søgt og har fået praktik i Vor Frue Kirke, - praktikken indgår som en del af Gittes kandidatuddannelse på teologistudiet.
Du vil derfor kunne møde Gitte i kirken om søndagen samt ved andre aktiviteterPraktikant i Vor Frue.
Nedenfor kan du læse Gittes præsentation af sig selv.
Jeg hedder Gitte Berg og er oprindelig læreruddannet fra Aarhus Seminarium. Efter at have været lærer i folkeskolen i mange år begyndte jeg på teologistudiet i 2018. Hvis alt går vel, er jeg cand. teol. i juni 2024.
På kandidatuddannelsens 3.semester har man mulighed for at vælge et fag, som hedder ”Projektorienteret forløb/ praktik” på en teologisk relevant arbejdsplads. De studerende skal kombinere praksis og teori.
I Vor Frue Kirke deltager jeg fast i søndagens gudstjeneste, ugens højdepunkt, konfirmandundervisningen og lejlighedsvis i de forskellige arrangementer i kirken.
Praktikforløbet varer 3 måneder og afsluttes med en projektrapport, en eksamensopgave, hvor jeg især skal fokusere på dåben i folkekirken.
Målet er:
- at forstå og analysere debatten om dåben, som den er kommet til udtryk i medierne det sidst halvår af 2023;
- at få indsigt i dåbsritualets historie;
- at reflektere over dåben som rituel handling og sakramente;
- at iagttage og lytte til, hvordan dåb praktiseres i Vor Frue Kirke.
Jeg har kun været i Vor Frue Kirke i kort tid, men oplever allerede, at det er et sted, hvor det er godt og trygt at være.
Med venlig hilsen
Gitte Berg