Pilgrimsvandringer fra Vor Frue Kirke

Pilgrimsvandringer

Pilgrimsudvalget indbyder igen til søndagsvandringer samt formiddagsvandringer på hverdage, hvor alle er velkomne. 

Søndagsvandringer

Søndagsvandringerne er typisk på 8-10 km og mødested er udenfor kirken kl. 12.00. Medbring en madpakke og det, du vil drikke. Vi afslutter gerne med en kop kaffe i kirken.

På søndagsvandringerne fokuserer vi  på ét af de syv pilgrimsord, som er formuleret af den meget erfarne pilgrimspræst Hans-Erik Lindström fra Vadstena i Sverige - som et udtryk for mange menneskers længsel efter noget, vi i alvorlig grad mangler i vores moderne verden.

  • Frihed
  • Enkelhed
  • Langsomhed
  • Stilhed
  • Bekymringsløshed
  • Fællesskab
  • Åndelighed

Datoer for søndagsvandringer

  • Søndag d. 3. oktober  kl. 12.00-15.00
    Pilgrimsord: Stilhed

    Vandringsleder: Knut Arild Gulbrandsen og Mette Bundgaard 

  • Søndag d. 31. oktober kl. 12.00-15.00
    Pilgrimsord: Langsomhed

    Vandringsleder: Mette Bundgaard
    Knut Arild Gulbrandsen og Gundhild Grarup

  • Søndag d. 21. november kl. 12.00-15.00
    Pilgrimsord: Fællesskab

    Vandringsledere:  Gunhild Grarup, Mette Bundgaard og Knut Arild Gulbrandsen

 

Hverdagsvandringer

Formiddagsvandringerne er typisk på ca. 6 km, og vi mødes i kirkens andagtshjørne kl. 9.30, hvor vi starter med en andagt. Medbring kaffe og evt. en formiddagsmad, som vi kan nyde, når vi holder en lille pause undervejs. 

Datoer for hverdagsvandringer:

  • Mandag d. 4. oktober kl. 9.30-12.00 
    Tema: Træet
    Vandringsledere: Mette Bundgaard og Gunhild Grarup

  • Torsdag d. 18. november kl. 9.30-12.00. OBS: Mødested v. springvandet lige bagved kirken (foran lokalhistorisk arkiv)
    Tema: Vinden

    Vandringsledere: Gunhild Grarup og Mette Bundgaard

 

Vil du med i pilgrimsudvalget?

Har du lyst til at være med til at planlægge vandringer og udvikle pilgrimsarbejdet i Vor Frue Kirke? Så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Knut Arild Gulbrandsen på mail-adressen: KAG-fb@aalborg.dk

Venlig hilsen
Vor Frue Kirkes pilgrimsudvalg
Knut Arild Gulbrandsen, Gunhild Grarup, Mette Bundgaard

Vor Frue Kirkes ældste segl, der ses herunder, er pilgrimsudvalgets logo. Seglet er fra 1391 og hørte til det kloster, der oprindeligt lå sammen med kirken.