Menneske, hvor er du på vej hen? Sophies blogindlæg

Menneske, hvor er du på vej hen? - Et blogindlæg af Sophie Nordentoft

I de seneste uger, der er gået, har jeg - trods restriktioner, afstand og hjemmearbejde - snakket med en del mennesker. Blandt andet var vi 7, der en onsdag gik walk-and-talk i to grupper mellem broerne, en rigtig god oplevelse!

Vi oplever uden tvivl nedlukningen meget forskelligt, alt efter hvem vi er. Nogle oplever p.t. et næsten mere stresset liv med børn hjemme omkring spisebordet med hjemmeskole og krav om at holde det hele kørende, mens man selv forsøger at passe sit job på samme tid. 

For andre er relationerne gået i opløsning. Skilsmisseprocenten er steget, måske forståeligt nok, når man som par er henvist til at være så meget sammen, at det dysfunktionelle træder tydeligere frem. Man kan ikke gemme sig bag aktivitet.

For atter andre er det stilhed så hvid som sne – lange stille, tyste dage bag en fjernsynsskærm, kun afbrudt af korte besøg af en hjemmehjælp eller en voksen datter. Er man ikke i forvejen god til at række ud, bliver det endnu sværere end før, men på en måde også lettere, for alle er i samme båd – der sker ingenting!

Og så er der sådan nogle som mig, der har det okay, og som har fået ro til refleksion. Jeg er blevet standset af en stor stopklods, der hedder corona. Og her holder man så i vigesporet med tid til at se sig lidt tilbage og lidt frem. Hvor er jeg? Er jeg i grunden det sted i mit liv, hvor jeg gerne vil være? 

Jeg bruger en del tid på at gå tur langs fjorden her i Aalborg, hvor jeg ofte og gerne nynner en nyerenyere salme af Inge Hertz Aarestrup.
Den hedder Fjordsalme: 

Der er nogen som kalder ved fjorden
strandfugle skriger godnat
regndråber trommer på jorden
rævehvalp råber forladt
Bølgerne går og kommer
siger et navn og er væk
menneske, menneske, menneske
tusinde gange i træk.

Det er Skaberens stemme som kalder:
Adam, hvor gemmer du dig?
menneske, menneske, menneske
hvor skal du egentlig hen?

Salmen refererer til Adam i Edens have efter at han og Eva har spist af den forbundne frugt og gemmer sig, da Vorherre kalder: Menneske, hvor er du? Adam betyder menenske. Gud kalder altid sådan og på ethvert menneske, siger salmen – i bølgernes slag lyder spørgsålet til hver af os: Hvor er du? Og hvor skal du egentlig hen? Hvad vil du med dit korte liv? 

Det har corona gjort ved mig og mange andre – stoppet os og fået os til at lytte efter bølgernes slag og spørge os selv: Trives jeg i mit liv? Er jeg dér, hvor jeg gerne vil være? Eller er der noget, som jeg bør gøre anderledes? Skulle jeg tage og skifte spor? 

En lidt ældre mand, jeg kender, er gået på pension, for tiden her har været en prøve på at slappe mere af og have ro til at læse store romaner. Der vil han nu blive.

En anden vil ikke tilbage til en hverdag hvor hun pendler en time hver vej og sidder på kontor hele dagen. 

En tredje vil gå ind i politik og kæmpe for miljøet.

Og en fjerde tager livtag med sin rolle i ægteskabet og familien – vil ikke blive ved med at være serviceorgan og tovholder derhjemme for næsten voksne børn men flytter fokus over på mere selvomsorg. 

Menneske, hvor er du? Hvor har corona flyttet dig hen? Har du modet til forandring? 

Jeg vil slutte dette indlæg med yderligere nogle linjer fra fjordsalmen: 

Det er Menneskesønnen som kalder:
Rejs dig! Jeg ved hvem du er.
Enten du står eller falder
har jeg dig inderligt kær.
Dagene går og kommer
jeg har velsignet dig her
menneske, menneske, menneske
rejs dig og kom som du er!

PS:  Har du brug for en samtalepartner i din afklaringsproces, så går jeg gerne en tur ved fjorden.

Med venlig hilsen

Sophie