6. oktober: Organist Christian Præstholm med Duruflés samlede værker

Tirsdag 6. oktober kl. 19

Det er en drengedrøm, som går i opfyldelse for organist Christian Præstholm - at spille samtlige orgelværker af den franske komponist Maurice Duruflè ved én og samme koncert.

Det er et krævende projekt, for musikken er impressionistisk og gennemsigtig samtidig med at den er virtuos og teknisk voldsomt udfordrende. Men når den er så helt igennem velskrevet, velklingende og gennemarbejdet som tilfældet er, er det en fornøjelse at investere de hundredvis af timer, som det kræver at få musikken i fingrene.

Maurice Duruflè (1902-1986) var organist og professor ved konservatoriet i Paris. Han var en yderst selvkritisk herre, der trods et langt liv kun udgav 14 værker. Men hvilke perler! Kom selv og hør.

Gratis adgang med med tilmelding

Der er gratis adgang til denne helt særlige musikoplevelse, men der er krav om tilmelding pga afstandskravet.

Tilmelding via www.fokus-folkeoplysning.dk  eller tlf. 9930 1000.

   Organist Christian Præstholm har brugt hundredvis af timer på at indøve de teknisk meget krævende orgelværker, du kan høre denne aften.