24. november: Mit liv på Madagaskar – Sophie Nordentoft

Tirsdag 24. november kl. 14.00

Sognepræst Sophie Nordentoft fortæller om udlængsel og drømme, der smelter sammen i en rejse for livet, da hun i perioden 2000-2006 rejste ud for Danmission - og tog sin familie med. Her deltog hun i arbejdet med at opbygge og udvikle kirken og menigheden. Desuden var hun og hendes mand med til at opbygge en døveskole.

Sophie rejser nu hvert år til Madagaskar, for at hente en container med kurve til sin socialøkonomiske virksomhed "Madam Græskar", hvor al overskud går til støtte for den døveskole, Sophie og hendes mand var med til at opbygge i årene på Madagaskar.

Denne eftermiddag vil der også være mulighed for at købe kurve, og dermed støtte et godt formål. 

Foredraget er arrangeret i samarbejde med KulturKlub FOKUS, og foregår i Vor Frue Kirke.

Gratis entré - tilmelding er ikke nødvendig.