Videohilsner fra Vor Frue med ord og musik

 
 
 
Giv dit sind en gave og lyt til aftensangen 'Et hav der vugger sig til ro nu' med Vor Frue Kirkes kor. En meget smuk sang. Organist Dorthe Græsborg stemmer sindet til ro med en hilsen fra sin have, før sangen. 
 
Se videohilsen her

 
 
 
Peter Schüsler, organist i Vor Frue Kirke, fortæller om et stykke orgelmusik, der betyder noget særligt for ham. Stykket hedder 'Bøn i Vor Frue', og Peter spiller her stykket som en markering af en Store Bededag, hvor der hverken må holdes gudstjeneste eller konfirmation - men gerne nydes dejlig musik, sendt som en hilsen fra Fruens kirkerum.
 
 
 
 

 
Morgenfruen: Lyt til denne enkle og rene version af 'Du er ikke alene' med Sara Grabow. Hun sender sin fars - Sebastians -  ikoniske sang til os alle fra Vor Frues kirkerum. Smukkere kan det ikke gøres ...luk verden ude de næste fem minutter og nyd Saras sang :)
 
Se videohilsen her
 
 
 
Vil du være med til at udvikle Vor Frue Kirke? Ole Kamp, formand for Vor Frues menighedsråd fortæller i denne videohilsen om en kirke, der egentlig er lukket - men alligevel sender mælkebøtter op gennem asfalten. Han opfordrer alle interesserede til at stille op til Vor Frues næste menighedsråd og slutter sin hilsen med den livskloge højskolesang: 'Danskerne findes i mange modeller'.
 

Se videohilsen her

 
 
Forær dig selv to minutter, hvor du lytter til denne unikke version af Sebastians 'Anemonesangen' - sunget og spillet af hans datter Sara Grabow i Vor Frues kirkerum. En særlig fusion af forår, klang ...og forventning til den sommer, vi har forude:)
 
 
 
 
"En dag bliver vi sluppet løs igen - med en glæde som økologiske køer, der efter vinteren lukkes på græs." Ole Kamp, formand for Vor Frue Kirkes menighedsråd, sætter ord på ensomheden lige nu .... på fællesskabets kræfter ... og på foråret med sangen 'Det er forår. Alting klippes ned'.
 
 
 
 
Hør Benny Vindelev, præst og leder af konfirmandprojektet i Budolfi Provsti, fortælle levende og engageret om sit maleri af de to disciple, der deler et måltid med den opstandne Jesus uden at vide, det er ham. Hør om måltidets betydning i dag og nyd til sidst den smukke salme 'Hvad er det at møde den opstandne mester'.
 
 
 
 
Langfredag er sorgens og ensomhedens dag. Men det er også dagen, hvor vi for alvor mærker håbet og kærligheden i det kristne budskab. Lyt til enkle ord fra korshærspræst Lena Bentsen og syng med på salmen 'Hil dig, frelser og forsoner', sammen med baryton Thomas Rewes og pianist Peter Schüsler.

Se videohilsen her

 

Livet kan ikke gemmes men skal bruges i dag. Det samme gælder kærligheden og brødet med den særlige opskrift, som du i dag får af sognepræst Kamma Jacobsen Graversen.

Se videohilsen her

 

"Det eneste, de virkelig har brug for - det er at være tæt på deres syge familiemedlem. Og det må de ikke. Det er forfærdelig hårdt". Hospitalspræst Karen Søe Pedersen fortæller om situationen på Aalborg Universitetshospital, hvor pårørende ikke må komme pga. smittefaren. Og om den hjælp, der kan mildne det ubærlige.

Se videohilsen her

 

Det er menneskeligt at være bange, måske særligt i denne tid. Men frygten må ikke tage overhånd. Hør Kamma Jacobsen Graversens introduktion til Jens Rosendals smukke salme om troen, der ikke er en klippe - men mere er mod til at være i livet, også når det er svært.

Se videohilsen her

 

Hør korshærspræst Lena Bentsen beskrive situationen for de hjemløse under Corornakrisen. Og lyt til den skønne og håbefulde morgensalme 'Lysets engel går med glans', sunget af Thomas Rewes og  akkompagneret af Peter Schüsler. 

Se videohilsen her

 

I gamle dage blev ugen op til påske kaldt 'Den stille uge'. Hør hospitalspræst Karen Søe Pedersens tanker om, hvordan vi kan bruge dagene op til påske i år, hvor vi lever mere stille, end vi plejer. Karen slutter sin hilsen med salmen 'Se, hvor nu Jesus træder' sunget af Thomas Rewes og  akkompagneret af Peter Schüsler. 

Se videohilsen her

 

Hør sognepræst Kamma Jacobsen Graversen fortælle om den betydning, vi har hver især - bare fordi vi er til. Og om påskeblomsten, som Grundtvig gav betydning med den smukke salme 'Påskeblomst hvad vil du her?' Glæd dig til at høre Thomas Rewes synge salmen, akkompagneret af Peter Schüsler, sidst i i den lille videohilsen. 

Se videohilsen her

 

Sognepræst Sophie Nordentoft minder os om, at vi har et valg: Vi kan stille os i solen, når vi har muligheden - i stedet for i skyggen. Vi kan lytte til et stykke musik eller forbyde os i et billede, vi holder af, i stedet for at læse nyhederne om Coronakrisen for femte gang i dag.

Se videohilsen her